tirsdag den 22. december 2015

Glædelig jul og godt nytår

I morgen er det juleaften og vi ligger spejderarbejdet på hylden, så godt som vi nu kan, for en stund :-) Vi vil dog gerne lige dele med jer hvad vi skal bruge vores juleferie på:






Nu er jeg gået på juleferie og nøj, hvor har jeg glædet mig. Der er har været fart på her i december, og jeg kan næsten ikke forstå at det allerede er juleaften på torsdag! Jeg skal til min hjemby Ikast og fejre både jul og fødselsdag, med familie og venner. Jeg glæder mig til at se dem alle igen og blive fyldt op med julegodter og andre gode sager. Herefter ser jeg frem til at komme ind i det nye år i godt selskab i Århus. Det bliver forhåbentligt et nyt år med endnu flere gode spejderoplevelser.


Glædelig jul og godt nytår // Maria



For mit vedkommende, er julen næsten lige om hjørnet. Jeg har sidste arbejdsdag den 22 December. Jeg skal holde jul hjemme ved min far og mor i Sønderjylland. Jeg regner med at bruge min ferie på familie hygge, mors gode mad som altid..... og lidt arbejde og en enkelt riffeljagt. Den 26 skal jeg mødes på Houens Odde med Scoop Staben hvor vi skal skal gøre klar til at tage imod deltager på scoop den 27. Jeg ser frem til at lave Scoop, glæder mig til at prøve noget nyt i forbindelse med jul og nytår.

-Pas på Øjne, Øre, fingre og mund, nytår er jo kun en stund, resten af året har du ikke kun brug for håret.

Glædelig jul og godt nytår!

//Harald



Min juleferie starter ud med julefrokost for de ansatte på Houens Odde, hvorefter jeg tager hjem til nogle dage fyldt med hygge i familiens samvær indtil 2. juledag, hvor turen går tilbage til Houens Odde. Her skal jeg fejre nytår i Gilwellhytterne sammen med en masse spejdere, på Scout Scoop. Scout Scoop er en event afholdt af korpset, hvor deltagere fra både ind- og udland samles for at fejre nytår sammen på spejdermanér.
Efter Scout Scoop står den på en lille smule afslapning, inden hverdagen igen står for døren når arbejdet starter op igen efter jul.

// Andreas


Min juleferie starter d. 22, jeg har lige et enkelt møde mandag aften i Odense, inden jeg sætter kursen mod mine forældres hus på Djursland, her skal jeg bruge et par dage på at slappe af. Jeg har ikke fået set min familie mere end et par gange siden jeg startede som GEÅ. Jeg har haft drøn travlt og tiden er bare fløjet afsted! Nytår holder jeg i København med en kammerat, ellers er mine planer bare at få lavet en masse ting til ScoutZoneløbet og andre små ting til arbejdet.

// Katrine


Glædelig jul og godt nytår til jer alle :-) 


tirsdag den 15. december 2015

December på CPH


December måned er over os og julefreden har så småt sneget sig ind på CPH, men også kun næsten. Maria og jeg har travlt med en masse projekter, som skal sættes i gang i det nye år blandt andet ScoutZone-løbet og andre spændende ting.

 
 
Vi har dog ikke mere travlt end at Maria har lavet mig en rigtig fin julekalender, som hænger midt i køkkenet - ja madlavningen kan være en udfordring... det samme gælder tøjvask, nu Maria har brugt de fleste af vores tøjklemmer på min julekalender

Hver dag er der et fint hjerte på snoren, med en lille hilsen, en opgave: for eksempel at lytte til en sang, se en film eller gøre en god gerning. Nogen dage hænge der også små kaffefiltre med chokolade og andre sjove sager.



Jeg har også lavet kalender til Maria, det er bare en adventskalender, indtil nu har der været lidt pynt til hendes værelse, noget håndcreme og en masse snacks :-)
 
 
I weekenden nød vi at kunne holde helt fri, altså sådan helt.
Fredag holdte vi julefrokost med alle de ansatte på spejdercenter CPH, teamet var 50'erne og der blev spillet bowling og var pyntet flot op.
Lørdag var vi ude og gå en tur i Valby parken, som er et af mine yndlingssteder og når man ser billedet er det jo klart hvorfor
 
  

Søndag morgen var det jo tid til at åbne endnu et hjerte
i min dejlige kalender og min plan at komme tidligt til Houens Odde for at mødes med Harald og Andreas, måtte ændres :)


 
  
 
Det viste sig at vi skulle et smut til Nyhavn for at se Lucia optog, i kajak!
De mange kajakker var flot udsmykket og nogle enkelt, som deltog
på paddleboard havde sat lyskæder rundt om sig selv.
 

 
 

I dag er jeg tilbage på kontoret efter en skøn mandag med arbejde på Odden, et sted jeg heller aldrig bliver træt af og det gode selskab fra Harald og Andreas gør det jo kun bedre! Vi manglede dog lidt Maria, som jeg havde efterladt hjemme på CPH, da vi i går aftes var ude og spise sushi.

For Harald var det en helt ny oplevelse, men jeg må sige at have undervurderet hans evner med spisepinde! efter et par forsøg med sushien, gik han over til at spise både tiramisu og ris a la mande med pinde.

 
 
 
 
Det var alt for denne gang, vi er godt og vel halvvejs i vores GEÅ tid og jeg forstår simpelthen ikke hvor tiden er blevet af, men vi har det sjovt :-D !
 
Morgen på Odden
 
 
// Katrine
 


tirsdag den 8. december 2015

På GEÅ tur i København

Så er det ved at være noget tid siden i har hørt noget fra os. Men det er nu ikke fordi vi ikke laver noget. Vi har blandt andet været på en lille tur sammen som GEÅere, nu skal i bare høre.

Trisdag kl. 14:30 satte Andreas og jeg kursen mod det store KBH, vi var på spejder centeret CPH ved aftensamdstid. så aftenen gik med at hyggesnakke, og historier om hvad der var sket siden sidst vi havde været samlet.

Onsdag morgen kl 10:00 var kursen sat mod Refshaleøen hvor vi skulle ud at katre op under loftet i de to B&W haller, hos Urban Ranger Challenge, her stod den på personlige og ikke mindst team udfordringer.




Efter en lille klatretur var vi Torvehallerne, hvor vi fik et lækkert måltid mad. Der var en fiske handler som selv var spejder, så han gik meget op i at vi fik noget af hans gode fisk. Efter vores middag som var gået op i fisk, gik vi op en kaffe bar og fik en kop kaffe og lidt kage til den søde tand.


Inden dagen skulle have sin ende vi et smut i Tivoli og se alle de flotte lys op til jul, det var utroligt flot at se alle de lys og farver. Det var min første gang i Tivoli, det glemmer jeg ikke foreløbig.
 



Onsdag aften gik med at vi alle fire lå i en bunke på sofaen og 1, 2, mange film.

 

Torsdag blev brugt på at snakke om hvad, hvor og hvordan, i forbindelse med vores GEÅ studietur. Vi var også ude at skøjte. på et lille stykke is som de to skønne GEÅ-piger havde fundet ikke så langt fra sydhavnen. 



Så er der ikke mere  københavnsk eventyr for nu, da Andreas og jeg skulle  tilbage på arbejde på Houens Odde og pigerne helt sikkert også havde nogle ting de skulle have styr på inden weekenden.

MOJN
//Harald