I det her indlæg, vil jeg fortælle lidt om mit hjertebarn i min tid som GEÅ på CPH, nemlig Ung i Sjælør og Sydhavnen. Men jeg fortælle mest om de mange lærerige processer jeg har været igennem, og hvad de har indeholdt af udfordringer.
Da jeg
startede som Giv-et-år spejder i stillingen CPH og Projekt, havde jeg fået af
vide, at det var en god ide, at have nogle idéer til, hvilken slags projekt jeg
gerne ville lave.
Så gik jeg
ellers i tankeboksen og efter lidt tid fik jeg mig sporet ind på, at jeg ville
arbejde med - nemlig med udsatte unge. Men herefter kom der hurtigt en masse
spørgsmål på banen. Hvem er udsatte unge? Hvor er de? Hvordan finder man dem?
Hvad skal jeg med dem?
Utroligt nok
kom svarene lidt af sig selv, og lidt hen af vejen. Jeg fandt hurtigt ud af at
KFUM-Spejdernes administrationskontor ligger i en af de fattigste og udsatte
områder i København. Så på den måde var det, det helt rette område og det blev
nemt at finde målgruppen.
På
Spejdercenteret modtager vi en hel masse foreningsnyt, og i den forbindelse,
fandt jeg også ud af, at der er mange foreninger her på Sydhavnen, men der var
ingen, som rigtig tilbød noget for unge i alderen 13-17 år, som var min primære
målgruppe.
Herefter
opstøvede jeg samtlige foreninger, og interessenter på Sydhavnen som jeg tænkte
ville være nyttige for projektet, og spurgte og de ville samarbejde. Her må jeg
blot sige, at Sydhavnen er et fantastisk sted, hvor man bliver taget i mod med
åbne arme. Det betød også, at jeg var rundt til møder, for at finde ud af,
hvordan de forskellige ville bidrage.
Projektet
begyndte stille og roligt at tage form, og jeg tog udgangspunkt i det jeg
vidste. For hvis der var en ting jeg vidste så var det, at foreningslivet, og
dermed også KFUM-Spejderne altid tilbyder et stort og solidt fællesskab. Et
fællesskab, der byder på mange vigtige ting; venskaber for livet, personlige
udfordringer og rollemodeller. Tre vigtige ting, som man ikke kan opleve andre
steder end i foreningslivet.
Derfor var
det også mit mål at introducere disse unge til forskellige foreninger, i håb
om, at de ville få øjnene op for dette unikke fællesskab.
Mit næste skridt herefter var at søge penge hos forskellige fonde, da projektet skulle finasieres. Derfor var det efterhånden også vigtigt med en projektbeskrivelse, for at få defineret det præcise formål med projektet, og derved også kunne lave en fondsansøgning.
Mit næste skridt herefter var at søge penge hos forskellige fonde, da projektet skulle finasieres. Derfor var det efterhånden også vigtigt med en projektbeskrivelse, for at få defineret det præcise formål med projektet, og derved også kunne lave en fondsansøgning.
Alt dette er
aldrig noget jeg har gjort før, men ugentlige vejledninger med Morten, der
mildest talt er ekspert i dette område hjalp mig igennem. Han gav mig vejledning
i, hvordan man skriver projektbeskrivelser og fondsansøgninger, hvordan man
skal strukturer sig, når man pludselig får mange bolde i luften. Endelig guidede
han mig i, hvilken vej man skulle vælge, hvis projektet ikke gik helt efter
planen – hvilket det jo helt aldrig gør.
Det Morten
især er god til, er nemlig at sørge får, at man får tilpas meget vejledning,
således man får de redskaber, der skal til for at føre projektet ud i livet, og
man derfor også selv får hundrede procent ejerskab over projektet, og derved ikke
bare føler, at det er noget en anden har lavet for én.
Billede fra promovering af det første arrangement med livsbanen
Der var dog et sidste men helt vildt vigtigt step, der manglede. Nemlig kommunikation, vi skulle jo have nogle unge til at dukke op. Derfor allierede jeg mig, med vores helt vildt dygtige kommunikationskonsulent Abigail. Hun gjorde ligesom Morten og vejledte mig. Denne gang skulle jeg udarbejde en kommunikationsplan.
Altså endnu engang noget jeg ikke anede noget som helst om
og aldrig havde prøvet færør. Vi fik snakket om, hvordan man henvender sig til
den rigtige målgruppe, hvilke platforme vi skulle ud på, og hvordan man bedst
muligt når ud til dem. Alt sammen helt vildt lærerigt! Så jeg skulle i gang med
at skrive artikler til lokalavisen, oprette facebooksider, lege fotograf mv.
Endelig skulle jeg også snakke med vores grafiker og finde ud af, hvordan mine
plakater og Go Cards skulle se ud, og komme med feed back, hvis der var noget
jeg ikke var helt tilfreds med. Så var vi ellers bare klar til det første af de
fire arrangementer vi har haft lige siden.
Billede fra seneste arrangement, hvor de skulle lave bål
Billede fra de seneste arrangement, hvor de skulle lave dessert over bål, mens de var bundet sammen.
// Maria
Ingen kommentarer:
Send en kommentar