fredag den 29. januar 2016

En uge som praktikant hos Giv-Et-År spejderne

Jeg hedder Sarah og er 15 år. Jeg går i 9. Klasse og jeg overvejer at blive GEÅ om nogle
år. Jeg er til daglig spejder i Fole gruppe, som er en by ude på landet i sønderjylland.
Jeg har nu overstået en uge i praktik som GEÅ. Det har været super sjovt, og jeg har
nydt det.

Jeg startede med en vellykket åben odde, efter det blev jeg hentet ved Gilwell og fik mig
en rundvisning på centeret. Det var en super god start på en endnu bedre uge.

Jeg har været 2,5 dag på odden og 2,5 dag på CPH spejdercenter. Jeg har hjulpet med
alt fra at tømme opvaskemaskine, til at være postansvarlig på Scoutzone-løbet. Det
hele var super spændene og lærerigt.

Den tid jeg var på odden, var det meget praktiske ting jeg lavede, og det foregik meget
udenfor. Jeg hjalp til med at tømme skraldespande, lave mad, vinkelslibe, lave
aktiviteter og jeg fik endda et lynkursus i bilmotor. Det var kunne jeg godt lide og jeg
blev klogere. 
En dag som GEÅ-Outdoor

Mine Fjällräven bukser er faktisk mere beskidte efter de 3 dage end de var efter
Diamant, og det siger ikke så lidt. En ting jeg ikke vidste om Odden var at der var
volontører, men det var meget sjovt. Jeg fik lov til at dele lejlighed med GEÅ’ere og
volontører.

Mens jeg var på CPH blev jeg ikke så beskidt, jeg gik rundt i Sydhavnen og Sjælør med
plakater, hjalp til med scoutzone-løbet og lavede artikler til scoutzone.
Torsdag aften var jeg med Katrine til et spejdermøde på Vesterbro, det var lidt specielt,
fordi jeg er vant til at være til spejder ude i en skov og ikke have mulighed for at sidde
inde. Det var sjovt at være med på korpskontoret, men jeg har også fundet ud af, jeg ikke er
en kontormus.
På vej rundt i Sydhavnen

Fordi jeg prøvede både at være på Houensodde og på CPH spejdercenter, har jeg også
fundet ud af at, der er meget stor forskel på, hvad man laver alt efter hvor man er GEÅ.
På CPH er der ikke så meget praktisk at lave, hvorimod på odden er der en masse. På
odden er der også kontorarbejde, men det har jeg ikke været så meget med til, fordi det
har været svært, at blive inddraget i e-mail og halvt færdige ting.  Men det gør ikke
noget for det har været spændene alligevel. 

Det jeg har fået ud af ugen er, at jeg nu har en bedre ide om hvad det vil sige at være
GEÅ og hvad det indebære. Så jeg vil mene at min uge er blevet brugt på noget nyttigt.
Jeg overvejr stærkt at søge ind, engang om nogle år.

torsdag den 21. januar 2016

GEÅ Tur



Tirsdag morgen, da solen stod op over et køligt og snebelagt Danmark var Harald, Andreas, Katrine, og jeg på vej mod Tommerup til et dejligt gensyn med hinanden, og vores dejlige vejledere Morten og Sus.

Vi befandt os på Andreas' hjemstavn, mere nøjagtigt i Højfyns friluftscenter, der er Tommerup gruppes helt nye spejderlokaler, som var de helt perfekte omgivelser for os det næste døgns tid.

Det var et døgn, hvor der var tid til refleksion. Tid til at stoppe op og se hvad vi har lavet det sidste halve år, og hvordan vi har udviklet os hver især. Der var også tid til at se fremad, hvad vil vi opnå det sidste halve år vi har tilbage?

Når nu vi var samlet alle sammen, skulle vi også forbedre os til de kommende arrangementer vi har sammen. Heriblandt Workshoppen om GEÅ-Spejder, som vi afholder på lørdag til Korps Weekenden. Det var sjovt, men også lidt bizart, at der er andre som snart skal til samtale og overtage ens egen stilling.

Vi var i det kreative hjørne og fik alle trænet vores tegne færdigheder en smule. 


Endeligt afsluttede vi dagen med en forsinket julefrokost, hvor Andreas og Katrine havde sammensat en lækker 3-retters menu, hvilket var helt vildt lækkert.


Onsdag morgen var vi fire GEÅ'er overladt til os selv, og fik struktur på flere af vores kommende aktiviteter. Til sidst sluttede vi en hyggelig tur af i Odense inden Katrine og jeg hoppede på toget tilbage mod København, og Andreas og Harald i Berlingo'en tilbage til Odden.





// Maria

torsdag den 14. januar 2016

Afslapning!

Efter et halvt år med utrolig meget at se til, var vi alle fire samlet på Houens Odde.
Andreas havde inviteret til fødselsdag - en god undskyldning for at holde fri for en gangs skyld :-)

Fredag aften lavede vi burgere, Harald og jeg tog ud for at handle og efterlod Andreas og Maria hjemme på Odden. Da vi kom tilbage, var Andreas og Maria på jagt efter is til dessert - Maria var ikke særlig tilfreds med, at Andreas kastede med sne efter hende.

Lørdag skulle vi holde fødselsdag. Andreas' familie kom også på besøg på Odden, midt i alt kage spisningen skulle Harald til nytårskur i sin spejder gruppe, men det betød jo bare mere kage til alle de andre ;-)




Lørdag aften efter Andreas' familie var taget hjem, var vi igen tilbage på vores efterhånden vante pladser på sofaen!... Manglende motivation for at rejse sig for at lave mad gjorde, at der hurtigt blev vurderet at det jo også var en mulighed at bestille mad.. Alligevel endte Maria dog med at lave kartoffelmos med bacon, mens Andreas og jeg lå på hver sin sofa og halv sov til filmen Frozen.

Søndag fandt vi en smule energi til at gå en tur på Odden, smukt som altid.

Alt i alt en meget rolig weekend - det var helt rart bare at kunne slappe af! Nu venter en ny uge med masser af spændende ting og om godt en måned, er vi på vej på studietur :-D

//Katrine

torsdag den 7. januar 2016

Scout Scoop 2015/2016

Scout Scoop 

Har du nogensinde hørt om Scout Scoop??? Inden jeg blev GEÅ havde jeg hørt om det, men muligheden havde ikke helt været der. Jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at være materialemand i staben  på Scout Scoop, da det blev officielt at jeg skulle være GEÅ.

Jeg må nok indrømme at det der Scout Scoop er et super fedt koncept, man holder nytår i Gilwell hytterne, sammen med spejdervenner fra landet og verden. Det er den fedeste spejder event jeg personlig har hørt om længe!

Men ja. Som materialemænd kunne jeg og min GEÅ kollega Andreas sagtens få tiden til at gå. Der var mange små finurligheder, der også med en håndevending blev vores opgaver, men der var ingen opgaver som ikke kunne løses....  heller ikke da Andreas stod ude i vandet ved Gilwell med vand til knæene da vi lige skulle ha placeret et nytårsskilt.


Starten på Scout Scoop, hvor Andreas og jeg instruerede i hiken fra Kolding st.



Det her er en af de bedste ting der skete på Scoop, vi havde nemlig for meget suppe til overs, så vi ringede til Vækststedet og Savværket i Kolding og de ville utrolig gerne have den suppe som deltagerne ikke fik spist, da de ankom på Kolding St.



Hiken på Scout Scoop forgik på den måde, at hver patrulje skulle rundt i den lokale landsby og banke på ved husene og spørge om de måtte sove et sted ved dem. Ja, nogle endte med opvarmet garage og andre med en hel kælder for dem selv.



På Scout Scoop var der også rig mulighed for at slå mave efter den gode mad der var blevet serveret, eller lige hvile ud, inden der var et meget spændende foredrag om at være spejder i Uganda. Der er ingen tvivl om at deltagerne hyggede sig. Fik endelig man sved på panden, så var det ikke stabens skyld.



Ja, man skulle ikke tro det, men på Scoop, havde vi Pokémon som en af aktiviteterne.



Flaghejsning var en fast ting, som blev gjort hver morgen inden morgenmaden.




En af de sjove ting var, da man som materialemand skulle ind til Burger King og Mac Donalds for at spørge efter burgerpapir og pomfritbakker. De var utrolig åbne over for det, og den eneste bemærkning var at bare det ikke endte ude i skovbunden, så kunne vi bare sige hvor meget vi skulle bruge.


 

Jeg havde en Workshop som hed "Harald-Extrem", som gik ud på, at vi lavede et udpluk af nogle de ting man kan være heldig for at blive udsat for på Diamant Extrem. Jeg kan blandt andet fortælle, at der blev drukket rigeliget med vand, de forcerede en vandpassage under en lille bro og spiste en roulade under badet.


En af de andre fra staben Frederik, som jeg har lavet Diamant Extrem 150 sammen med, var også med på Scout Scoop 15/16. Der var en aften hvor vi havde de sammen gule Keb bukser, t-shirt og tørklæde på. Så lånte jeg også lige et par briller, så vi lignede hinanden den aften - sjovt så meget ens tøj kan gøre mennesker ens. 







Nytårsaften var der Kinesisk tema, hvor vi spiste kinesiske mad og havde kinesisk beklædning på. Det var super hyggeligt. Den 1 Januar gik med at rydde op, og pakke alle ting tilbage på de rigtig plads.

//Harald